mandag den 30. august 2010

Stribes!

Er helt vild med den stribede tunika fra Gina Tricot. Elsker farvesammensætningen, og så kan den købes til den nette sum a 129 kr. Tasken er fra Pieces, købte den i beige i sommers - den er lille og praktisk. Den kan rumme mobil, kort/mønter osv. og kan bæres skråt over skulderen. Ankelstøvlerne fra Gardenia, vil jeg frygtelig gerne have fat i, i den lækre brunlige farve, men da jeg lige har købt dem i sort, må det vente lidt endnu. Leggings fra Saint Tropez og armbåndene med peacetegn er eget design.

Next buy - Autumn 2010


Mine næste køb skal helt sikkert være et par af Ilse Jacobsens lækre gummistøvler med snørre i sort samt den død lækre poncho fra H&M's efterårs kollektion. Venter i spænding på at den lander i butikkerne eller online shoppen! Ringene som også er fra H&M er også vildt fede. Tasken fra Depeche i læder, er en jeg har til salg på trendsales. Kjolen fra Yuki købte jeg i Topshop i London, da jeg var derover i juni. Den kan stadig købes online :o)


Rings H&M - Poncho H&M - Boots Ilse Jacobsen - Tights H&M - Bag DepecheDress Yuki

lørdag den 28. august 2010

Back to basic


Har lige shoppet kjolen på billedet. Enkel sort basis kjole i blød viskose og så fremhæver den barmen. Den vil jeg bruge sammen med et par grov rillede strømpebukser, et par rå læderstøvler og en masse smykker der giver lidt kontrast til alt det sorte.

torsdag den 26. august 2010

Serious Moonlight

Er gået helt amok i denne uge og har købt 15 film + en boks med alle 6 soldaterkammerater film. Den koster kun 99 kr i Stereo Studio, og vækker gode barndomsminder. Elskede Soldaterkammerater filmene da jeg var barn, - som 8 årig var jeg dybt forelsket i den rådhårede Ebbe Langberg. 

Manden med den røde sko og the whole nine yard har jeg købt i blokbuster for hhv. 7 og 10 kr. :-D Det er da lige til at overkomme ;-)
Serious Moonlight med Meg Ryan er en forholdsvis ny film, f*ck den er sjov! Den er absolut anbefalesværdig! Den er sjov på en ikke plat eller halvkikset måde, og det synes jeg er sjældent set. og så er Meg Ryan bare skøn.


tirsdag den 24. august 2010

New boots!

Pyh, det har været 2 stressende dage. I går ventede jeg over 2 timer på at snakke med en studievejleder. Trak nr. 76, og de var ved nr. 25 da jeg kom, og de arbejdede seriøst i snegletempo, så efter lidt over 2 timer, hvor de kun var nået til nr. 51. gav jeg op og kørte mod Formland i Herning. Nåede det ikke i søndags. Fik en masse inspiration og fik købt nogle spændende ting med hjem, havde en stand på messen i februar, og tror at jeg er frisk på det igen til til foråret.

I dag tog jeg så hen til studievejlederen halvanden time tidligere end i går, og trak nr. 60, hvor de var nået til nr. 24. der var mange der var gået, og de var væsentlig hurtigere end i går, så efter 2 timer kunne jeg smutte hjem igen. Skal læse kemi på c-niveau hf-enkeltfag, rimelig kedeligt. Og så er det hver tirsdag aften i 1 år. Så jeg regner med at søge ind på ernæring og sundhedsskolen, mhp. at blive diætist, kemi c er lige det eneste fag jeg mangler. Det starter allerede i aften, så det er lige på og hårdt.

Skulle forbi posthuset med en pakke, og så smuttede jeg lige forbi falkenberg sko, og prøvede disse lækre ankelstøvler jeg har kigget på i 2 ugers tid. Har aldrig hørt om mærket før. De er fra SPM Boots, ægte skind og kostede 899 kr. Kanon lækre at have på. Hvad synes i? :-)

Synes jeg havde lidt ondt i min ene fod da jeg kom hjem. Så jeg måtte lige undersøge foden nærmere, for så at finde ud af at jeg simpelthen har trådt et glasskår op i foden. det blæser mildest talt af helvedes til, så det må være blæst ind i mine sandaler, da jeg gik.

torsdag den 19. august 2010

Formland efterår 2010

Så starter jyllands modemesse Formland i morgen, torsdag. Ville gerne have haft en stand, men orkede det ikke i år. Satser dog på at skulle derud og kigge søndag. Har aldrig været rundt og kigge over det hele, så det skal nok blive spændende. Må hive kameraet med, så må jeg se om der er noget spændende at tage billeder af ;o)

onsdag den 18. august 2010

Nu skal det være!

Jeg kan ikke længere leve uden disse fantastiske støvletter med kilehæl fra Gardenia. Har prøvet dem flere gange, men med flere dyre indkøb var der ikke lige 1200 kr til endnu et par sko. Men nu skal det være!

Køb dem her

Det her vejr er godt nok smådeprimerende, sidder i sommerkjole, et stenkast fra byens mange butikker og drikker en rigtig sommer smoothie med friske bær og længes efter den danske sommer. Hvor blev den lige af? Thank god for online shopping <3

Cupcakes

Købte disse kanon søde små krukker i Søstrene Grene den anden dag. De var virkelig ikke til at stå for, så jeg kunne ikke nøjes med en, men måtte købe en af hver. Er de ikke bare søde? Det er ikke fordi der kan være frygtelig meget u dem, men leve uden dem, det kunne jeg ikke. Elsker Søstrene Grene, man kan finde så mange små fine ting til ingen penge. Disse fine cupcake krukker, kan også købes i små til salt & peber eller som sparegris :-)

Pris 20 kr /stk.

torsdag den 12. august 2010

Gulerodsboller



mmm, har lige bagt de lækreste svampede gulerodsboller. Denne gang blev det med sigtemel, fik købt en forkert i farten i føtex. Plejer at lave dem med speltmel, men de smager nu skønt anyway.

Opskrift på 24 store boller:

5.5 dl. lunken vand
50 gram gær
0,5 tsk salt
2 spk olie
250 gram gulerødder (skrællet vægt)
200 gram solsikkekerner
1000 gram mel (hvedemel, speltmel, sigtemel)

1 æg til pensling.

Fremgangsmåde:

Gulerødderne skrælles og rives groft.

Lunken vand og gær røres sammen, derefter tilsættes resten og æltes godt. Men pas på med melet, dejen må ikke blive for tør, så det er ikke sikkert at det er nødvendigt med alle 1000g. Hæver lunt og tildækket med et fugtigt viskestykke i ca. 1 time. Herefter formes ca. 24 boller, fordelt på 2 plader og efterhæver i ca. 20 minutter.

Bollerne pensles med æg (eller mælk) og bages ved 200 grader eller 180 grader i en varmluftsovn i ca. 20 minutter. 

onsdag den 11. august 2010

Never too many dresses

Jeg eeeelsker at shoppe, specielt kjoler. Sidste weekend shoppede jeg disse 5 herligheder. De tre øverste er fra Lollys Laundry og de to nederste er fra Topshop, hvor den til venstre er af mærket Yuki. Modtog de to kjoler fra Topshop i mandags og de er bare skønne. Kan slet ikke vente med at få dem i brug.

Da jeg var over og powershoppe i London i Juni faldt jeg pladask for det engelske mærke Yuki. Nøj de laver nogle lækre kjoler, og de sidder bare perfekt. Kjolen her købte jeg i midnatsblå da jeg var derover, så det var helt fantastisk at finde den i andre farver online. Den er for længst udsolgt i beige på topshops hjemmeside, men den kan stadig købes i brun.

De tre fra Lollys Laundry er et udsalgskup, nedsat med 50%. Tror dog at den sorte bliver sendt retur.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...