torsdag den 12. august 2010

Gulerodsboller



mmm, har lige bagt de lækreste svampede gulerodsboller. Denne gang blev det med sigtemel, fik købt en forkert i farten i føtex. Plejer at lave dem med speltmel, men de smager nu skønt anyway.

Opskrift på 24 store boller:

5.5 dl. lunken vand
50 gram gær
0,5 tsk salt
2 spk olie
250 gram gulerødder (skrællet vægt)
200 gram solsikkekerner
1000 gram mel (hvedemel, speltmel, sigtemel)

1 æg til pensling.

Fremgangsmåde:

Gulerødderne skrælles og rives groft.

Lunken vand og gær røres sammen, derefter tilsættes resten og æltes godt. Men pas på med melet, dejen må ikke blive for tør, så det er ikke sikkert at det er nødvendigt med alle 1000g. Hæver lunt og tildækket med et fugtigt viskestykke i ca. 1 time. Herefter formes ca. 24 boller, fordelt på 2 plader og efterhæver i ca. 20 minutter.

Bollerne pensles med æg (eller mælk) og bages ved 200 grader eller 180 grader i en varmluftsovn i ca. 20 minutter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...