mandag den 13. september 2010

Knald på!

Pyh, stresser helt vildt pt. Skal på 3 modemesser i oktober:

2 - 3. oktober 2010 - Designer Bazaar i Odense
Odense Congress Center. For nærmere information: www.designerbazaar.dk  


9 - 10. oktober 2010 - Modemekka i Århus
Århus Congress Center. For nærmere information: www.modemekka.com


30 - 31. oktober 2010 - Designer Bazaar/Outlet Messen i Herning
MCH Messecenter Herning. For nærmere information: www.outlet-messen.dk

De er alle absolut et besøg værd, køber altid selv en masse lækkert med hjem fra standene til spotpriser. Havde mulighed for at købe de populære gardenia wedges støvletter i ruskind for 600 kr, men da jeg skulle til at købe var de udsolgt :-( De blev revet væk på meget kort tid.

Så jeg har travlt med at forberede alt det jeg skal have med mv. Det er et kæmpe arbejde, men jeg elsker det. Skal gerne have lavet nye flyers - som jeg selvf. selv designer, er i gang med projekt ny hjemmeside, har et par butiksbestillinger liggende der skal af sted og jeg har kun 2 hænder!! ;-)

Mine forældre har sølvbryllup d. 14. september = i morgen, de er pt. rejst til Rom, da de ikke gider alt det traditionelle med æresport osv. - hvilket jeg kun er glad for, da jeg synes det er noget forældet pjat :-P Anyway, jeg har haft travlt med projekt perfekt gave. Har været på jagt efter en havebænk - sådan en alm. en med armlæn og ret ryk i træ, og de er absolut ikke nogen nem opgave på dette tidspunkt af året, hvor havemøbel sæsonen er slut. Men nu har jeg ringet rundt til sådan ca. alle møbelforretninger, og det lykkedes mig at finde en ved en møbelbutik i viby. De har lige præcis 1 tilbage, som de har pakket væk til næste år, men jeg kunne få lov til at købe den og de har reserveret den til side til mig. Nu bliver næste projekt at få en havebænk hjem i en lille opel corsa.

Ydermere skal jeg møde fastende kl 8 i morgen tidlig, hvor jeg skal have scannet min mave for at se om jeg har galdesten, og jeg skal til aftenundervisning i kemi i 4 timer. så der er knald på pt.

Er ved at planlægge surprise overraskelse til mine forældre, og har været i gang med at invitere hele familien, det er godt nok et større projekt, med ca 40 medlemmer bare af den nærmeste familie. og så har jeg gang i planlægning af mad osv. skal selv bage mini muffins og lave tærter. Ved ikke om jeg skal lave 2 eller 4 tærter, men nu må vi se. Har tænkt mig at bage chokolade muffins og måske også gulerodsmuffins, dog ikke hele opskrifter, da det jo skal være mini. Har købt de sødeste små muffinsforme i søstrene grene for et lille stykke tid siden, som har en sød lille størrelse, så en kage svarer til ca. en mundfuld. Af glasur vil jeg lave flødeostglasur og til chokolademuffinsene vil jeg blande lidt kakao i, så det bliver lysebrunt, og så vil jeg vende toppen i revet mørk chokolade og gulerodsmuffinsene skal vendes i ristet kokos. Min farmor laver tarteletter, min faster laver kartoffelsalat og så skal min moster og tante nok lave en del. Pyh! Thank god for at sådanne begivenheder kun sker sjældent.

Gaverne er købt, og det lykkedes min lillebror og jeg at transportere en bænk hjem i en bette bil ;o) Men ih hvor er der uoverskueligt mange projekter i gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...