lørdag den 16. oktober 2010

Den nye H&M på strøget i Århus


Var ude og shoppe i går. Skulle jo se den 'nye' H&M der åbnede i torsdags nede på Clemensbro. Jeg var svært utilfreds med at de flyttede yndlings H&M'en i 3 etager, havde hele tiden troet at det var den ved siden af Salling i 2 etager med børnetøj, og ikke den overfor. Men min skuffelse forsvand da jeg kom indenfor og fandt ud af hvor stor og fin den er. Det er den anden største H&M butik i Danmark. I de gamle H&M lokaler flytter Fona ind - den bliver jo kæmpe, kan kun håbe på en hel etage kun med film! Hvad der så skal være i Fona's gamle lokaler vides ikke - jeg udspurgte dem ellers i både H&M og Fona :-D Beklager det dårlige billede, det småregnede, så jeg gad ikke grave mit kamera op fra tasken, så jeg måtte nøjes med mobilen.

Men der er godt nok sket meget nyt dernede af. I de gamle Zara lokaler er der åbnet en ny Inspiration og en Vila butik er på vej.

På vej tilbage faldt jeg over denne butik:



Kom ud fra porten efter at have været i Tiger, hvor denne butik mødte mit syn. Lagersalg fangede mine øjne og efterfølgende synet af film. Jeg var dog lidt skeptisk, for det ligner altså virkelig en pornobutik med kulørte lamper og det hele. Startede ud med at gå lidt nærmere og kigge ind af vinduet og så at det var ganske almindlige film, så jeg gik ind. Der var fyldt med ex-lejefilm - 3 for 100 kr. dog ikke noget der fristede. Men flere steder sammen med de alm. film var der rækker af hardcore pornofilm, om det var for at gøre det mindre pinligt for købere at stå og kigge på dem eller om det var for at få folk til at impuls-købe et par pornofilm, når de alligevel skulle købe lidt andre ved jeg ikke.

Er det bare mig, eller ligner det ikke en lummer pornobiks? Jeg får associationer til Paradis sex-shoppen i banegårdsgade, der kun er halvt malet færdig, og nok den mest kiksede butik ever! Må tage et billede asap og dele! Men forestil jer en blå-malet butik med "paradi" skrevet med pink maling. De må være løbet tør for maling og have fået stjålet deres stige siden s-et aldrig er blevet malet færdigt.

og nu jeg tænker over det, hvad lå der egentlig der før? Var det der 7Eleven lå?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...