søndag den 19. december 2010

Brændte mandler

De blev desværre ikke så blanke denne gang og billedkvaliteten er ikke i top, men de smager som de skal <3

Opskrift:
200 g mandler
2 dl vand
2 dl sukker

Fremgangsmåde:
Mandler, vand og sukker kommes på en pande og der skrues op på fuld blus. Når sukkermassen begynder at blive sirups agtig og vandet er fordampet (vær tålmodig!), skruer jeg ned på 7 så de ikke brænder på. Når massen begynder at smuldre og sætte sig fast på mandlerne (det bliver en smule melet), skruer jeg igen op på 9 (nogle skruer endnu længere ned end de 7), så de bliver blanke og lettere karamelliserede. Det er vigtigt at man rører konstant. Når der kommer små knæklyde er de færdige, og man hælder det ud på et stykke bagepapir og skiller dem ad med en gaffel :-)

Tip:

Skulle man komme til at have dem for længe på panden, så sukker og mandler ikke hænger sammen, kan man altid starte forfra og komme lidt ekstra vand på panden og forsøge igen.

Eksperimentér lidt med varmen og rør konstant. De kan nemt brænde på, så pas endelig på med at give dem for meget varme. Alt efter komfuret, kan det være nødvendigt med svagere varme eller at variere varmen oftere. Prøv evt. at lave halv portion, så er det ikke så dyrt hvis første gang kikser ;-)

Sukkeret kan erstattes med flormelis og man kan evt. tilføje lidt vaniliesukker eller kanel.

3 kommentarer:

  1. Hvis du bruger halvt flormelis og halvt sukker, bliver de næsten altid blanke :) Også et mini drys kanal, så smager de som hos dem der oversvømmer byerne :)

    /June, som skræmmende nok har været "brændte mandler"-pige i en julebod :D

    SvarSlet
  2. mmm... Hvor ser det lækkert ud!
    Super fed blog! Følger dig nu og håber du vil følge tilbage!
    xoxo Stina
    http://stinanoerbaek.blogspot.com/

    SvarSlet
  3. June - det må jeg prøve! Har enten lavet dem med flormelis eller med sukker, men skal da helt klart prøve med halvt af hver. Der er ikke noget bedre end brændte mandler, mmm <3 men jeg synes lidt at det er en videnskab at lære hvornår de er klar til at blive taget af :-D

    Stina - tak for de søde ord, vil slå et smut forbi den blog :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...