mandag den 1. august 2011

Ebeltoft part 2

Tidligt om eftermiddagen i går, søndag besluttede jeg mig for at hoppe i bilen og køre en tur til Ebeltoft igen, hvor mine forældre holder sommerferie. Modsat sidst var der strålende solskin, så vi smuttede en kort tur forbi stranden. Kørte hjem igen ved 23 tiden. Skøn afslappende dag med lidt forkælelse ;-)

Blege fusser i vandkanten


Der er fyldt med sten, muslinger osv. det første stykke, men lidt længere ude hvor jeg står er der det blødeste sand. Vandet var dejlig lunt, så jeg var ærgerlig over ikke at have en bikini.

Ebeltoft by set fra stranden. Den store hvide blok var engang Hotel Hvide Hus, men er lavet om til ferieboliger. Mine forældres sommerhus ligger ikke langt derfra. Da jeg var lille badede vi altid ved stranden derhenne.

Gågaden med meget få butikker, men med smuk udsigt ned til stranden. Havnen ligger et lille stykke længere henne til venstre.

Is forude!

Mmmm. Gammeldags isvaffel med jordbær, stracciatella, softice og guf. mmm. Det er kun min nummer 2 isvaffel i år, det går virkelig ikke!
Inde bagved sidder de selv og laver vaflerne, som svagt kan anes igennem ruderne. Af samme grund er der åndssvagt varmt derinde, men vaflerne smager virkelig godt.


 Den fine solnedgang som jeg også viste i går aftes.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...