torsdag den 6. december 2012

Gaveinspiration // Julens ønsker part 1 // Bolig stuff



Jeg har ikke så mange ønsker i år som jeg plejer, desværre er flere af dem ret dyre og nok bare mest drømme jeg selv må ud og købe ;-) Men derfor er det nu stadig ønsker. hihi. Jeg er jo i fuld gang med en makeover af min lejlighed, jeg har det med at skifte smag og stil rimelig hurtigt, desværre men whatevah. Har boet her i 6 år og det er nu 4. gang jeg udskifter møbler (dog ikke samtlige hver gang, thank god), så jeg har besluttet mig for at investere i nogle mere klassiske møbler :-)

1. Jeg er utrolig kræsen når det kommer til vægpynt, men jeg har nu alligevel set mig lun på sommerfugle billederne fra Hagedornhagen, de er feminine og enkle. Jeg ønsker mig boksen med 6 x A4 størrelse billeder til 175 kr. samt billedet med den fine sort/blå sommerfugl til 250 kr, som jeg påtænker skal hænge i min stue og nogle af de små i min gang + soveværelse :-) Jeg har kigget på dem i noget tid, og nu røg de altså på julens ønskeseddel.

2. Ny loftslampe. Jeg vakler pt. lidt mellem 3 forskellige. Jeg er i hvert fald kommet så langt som at den skal være ensfarvet og enten være klar, sølv eller hvid :-) Sort bliver for hurtig støvet :-D For tiden har jeg kastet min kærlighed på Verner Panton Fun 1 Da, Verner Panton Ball Pendel og Kartell Gé Pendel. Hvis det bliver en Panton, bliver det helt sikkert en investering jeg selv skal lave, og den skal være yderst velovervejet (prisen taget i betragtning), får alligevel ikke gaver i det prisleje :-))

3. Quiltet sengetæppe i grå, lys gråbeige eller lign. Jeg har ikke forelsket mig i et bestemt, men dette fra Magasin til 300 kr kunne være et ret godt bud.

4. Sengelinned i egyptisk bomuld fra Magasin er fast inventar på min ønskeseddel. Jeg kan ikke sove med almindeligt sengelinned efter jeg har prøvet det ultimative ;-) Det er det blødeste bløde og så er det altid sat ned til 350 kr i juletiden pr sæt.

5. Mønstret strikplaid. Kan rigtig godt lide mønsteret, og så er jeg generelt en frossenpind der skal være pakket ind i varm strik og tæppe når jeg ser tv. Det er fra Ilva til 399 kr.

6. Jeg vil også have skiftet mine spisebordsstole ud. Mit spisebord er hvidt, så jeg vil have sorte stole igen, da det heller ikke må blive for sterilt og klinisk at se på, som hvis det kun var hvidt. Er dødforelsket i de smukke udskæringer der er i ryggen på Kartell Masters stolene og prisen er rimelig :-) Dem er jeg dog selv ved at spare op til ved at sælge ud af de gamle møbler :-))


Hvad står der på Jeres ønskeseddel denne jul? :-)

2 kommentarer:

  1. Pt har jeg kun ismaskinen fra OBH på min ønske liste med din nr 3, kan sagtens komme på hurtigt :)

    SvarSlet
  2. Jeg har selv kigget på sengtæppet fra Magasin, og synes det er rigtig fint :)

    Kig endelig forbi:http://fashionguidance.bloggersdelight.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...